Kva er dyrevelferd?
Dyra har vore mat, arbeidskraft og vennar for oss menneske i fleire tusen år. Synet på dyr, kven de er og korleis dei skal bli behandla har opptatt oss like lenge.
Forholdet til dyr har i nokre kulturar vore prega av fellesskapsfølelse og respekt, mens andre har fokusert på dyra sin nytteverdi.
Måten vi held dyr på har også endra seg i takt med utviklinga av teknologi og velstand. Husdyra blir stadig meir produktive, og miljøet dei blir haldne i blir stadig meir regulert. Mens dyrevern tidlegare handla om å beskytte dyr mot fysisk mishandling, er vi i dag også opptatt av å sikre dyra våre ei akseptabel velferd.
Den engelske Brambellkommisjonen utgreidde omgrepet dyrevelferd i 1965, og oppsummerte den ideelle velferda for husdyr i form av dei fem fridomane:
- Fridom frå svolt, tørste og feilernæring – ved at dyra har fri tilgang på friskt vatn og ein diett som opprettheld god helse og trivsel.
- Fridom frå fysisk ubehag – ved at dyra blir haldne i eigna levemiljø med komfortabel liggeplass og ly for vêr og vind.
- Fridom frå smerte, sjukdom og skade – ved førebygging, rask diagnostisering og behandling.
- Fridom til å utøve normal åtferd – ved at dyra får nok plass i eigna driftssystem og samvær med dyr av same art.
- Fridom frå frykt og stress – ved at dyra blir haldne og behandla på ein slik måte at dei unngår vedvarande frykt og stress.
Kommisjonen slo fast at dei to første punkta stort sett er oppfylt i moderne husdyrhald, mens fridomen til å utøve normal åtferd er dårlegast varetatt. ”Dei fem fridomane” har påverka utviklinga av regelverk for hald av husdyr i heile verda, spesielt i EU-landa og i Noreg.