Eksempel på sjukdommar og skadedyr vi ikkje ønskjer i Noreg
Trass strenge restriksjonar på området slit vi med uønskte konsekvensar av innvandra planter, skadedyr og sjukdommar som ikkje høyrer naturleg heime i Noreg.
Nokre har vi foreløpig klart å halde utanfor grensene, men det er ein dagleg kamp for at vi skal sleppe å få inn farlege eller økonomisk øydeleggjande skadedyr og sjukdommar.
Spesielt viktig er det å beskytte Noreg mot sjukdommar og skadedyr som angrip skogen vår, potet- og tomatavlingar og jordbær. Derfor er det også totalforbod for privatpersonar mot å ta med seg poteter og jordbærplanter frå utlandet. Forbodet gjeld også Sverige.
Her er nokre eksempel på sjukdommar og skadedyr vi ikkje ønskjer i Noreg
- Nye variantar av barkbiller: Det er stadig risiko for å innføre slike via emballasje på importerte produkt (pallar, trekassar osv.), men dei kan også komme med nåletre frå infiserte område. Det finst også ei rekke andre biller, nematodar og sopp som kan skade skogplanter for millionar av kroner dersom dei spreier seg i Noreg. Og dei kan komme inn med ein enkel vedpinne frå eit infisert land.
- Pærebrann: Dette er ein sjukdom som skadar eple- og pæretre, og som smittar via mellom anna mispelplanter. Mispel er blant dei vanlegaste hekkplantene her i landet. Risikoen for at smitte skal spreie seg, er derfor stor. Det kan få store konsekvensar for fruktprodusentane i Noreg dersom sjukdommen etablerer seg.
- Potetcystenematode: Potetcystenematoden øydelegg potetavlingar totalt. Smittestoffet kan halde seg levande i jorda i 40 år.
- Skogbrunsnigel (også kalla iberiasnigel): Denne sneglearten kom til Noreg som svært uvelkommen gjest truleg i importerte planteskolevarer.
Det er ikkje berre sjukdommar og skadedyr vi vil beskytte oss mot. Det finst mange eksempel på at framande planter har etablert seg hos oss. Kjende eksempel er lupin og rynkerose (Rosa Rugosa). Problemet med desse er at dei lett fortrengjer norske artar.